Hvad er Tui Na Massage?
Tui Na massage er, ligesom akupunktur, en årtusind gammel behandlingsform som stadig anvendes i Kina. Massagen bygger på den samme traditionelle kinesiske teori om krop, psyke og sundhed.
Tui Na er en medicinsk massage form og er en forholdsvis ukendt behandlingsmetode i den vestlige verden. Ved Tui Na arbejder behandleren med akupunktur punkter og meridianer, hvor alle teknikkerne i Tui Na har til formål at få løst op for blokeringerne, så blodet og energien igen kan cirkulere uproblematisk og forsyne muskler, organer og væv med energi og næring.
Tui Na massage giver ofte en dybere effekt end klassisk massage.
Hvad kan behandles med Tui Na massage?
Tui Na er en behandlingsmetode, der kan anvendes til behandling af alle former for muskel-, sene- og ledsmerter, herunder også rygproblemer.
Tui Na massage kan yderligere anvendes til følgende problematikker:
- infektioner f.eks. seneskedehindebetændelse, bi- og pandehule-betændelse etc.
- hovedpine/migræne
- menstruationssmerter
- søvnløshed
- stress
Hvert problem har, afhængig af årsagen, sin helt specielle behandlingsmetode. Behandlingen er ufarlig og har ingen bivirkninger.
Tui Na aktiverer akupunkturpunkter og virker regulerende på kroppens meridianer. Resultatet er forbedret blodcirkulation og har en udrensende effekt. Samtidig fungerer behandlingen som en form for energi booster til krop og sind.
Tui Na massage kan bruges forebyggende og som generel afspændende massage af hele kroppen, men også med fokus på behandling af specielle problemer, som er en traditionel behandlingsmetode på kinesiske hospitaler.
Massagen er meget velegnet til behandling af personer med nåleskræk og børn.
Hvordan foregår en behandling med Tui Na massage?
En Tui Na massage udføres fuldt påklædt (gerne løst bomulds tøj) og der bruges kun sjældent olie. Massagen er for det meste let og blid, men med en dybdevirkning. Tui Na massage byder både på mikromassage og større bevægelser, men også dybdemassage med kraftigere tryk der kan gøre ondt.
Ligesom akupunktur foregår behandlingen ikke nødvendigvis alene dér, hvor smerten eller symptomet er, men også på relaterede meridianer og akupunkturpunkter. Massagen øger energien, hvor der er behov for det.
Under hele behandlingsforløbet er det vigtigt at indtage rigeligt væske, så kroppen får hjælp til at udskille affaldsstoffer, for at undgå unødigt ubehag.
Tui Na Massage er endnu ikke særligt udbredt i Danmark. Et af de steder hvor danske massører kan få et kursus i det er på Tengbjerg Massørskole Her kan Massørerne lære en Rygbehandling med Tui Na.
Ved DM i Massage og ved VM i Massage kan man som regel opleve Tui Na massage.
Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.
Følg skolens Instagram og find mere inspiration.
Du kan se en kort Tui Na Massage af bagsiden af kroppen her: