Massage til Ældre

En særlig gruppe klienter giver ofte Massøren en del udfordringer, nemlig ældre eller seniorer.

Jeg elsker personligt at høre deres historie (også selvom de nogle gange har fortalt historien flere gange før), men det er et klientel som både på det personlig plan og det faglige plan kan lære én meget.

Denne gruppe klienter har ofte en masse udfordringer. De er ofte blevet opereret i knæ og hofter, har nedslidt ryg, gigt i fingre m.m.

Sammen med den næste generation der går på Pension udgør denne klientgruppe en meget stor procentdel af Danmarks befolkning. Og det er også en gruppe som har råd til massagebehandlinger og ikke ”finder sig i at have smerter”.

Derfor er det vigtigt at sætte sig mere ind i den ældres problematikker og specialisere sig indenfor disse områder.

Der er nogle forholdsregler at overveje, når man masserer seniorer og ældre. Hvis en person har en særlig tilstand, som f.eks. leddegigt, åbne sår, knogleskørhed eller andre specifikke behov, skal Massøren sørge for klienten har fået grønt lys fra lægen, før Massøren massager dem.

En vigtig ting at huske er, at det kan være svært for en ældre at ligge på deres mave. De bedste stillinger for seniorer er liggende på ryggen, eller på siden eller siddende i en stol eller i sin rullestol.

God lejring af den ældre på massagebriksen eller gerne på en medbragt massagestol inden massagen er altså meget vigtigt. Det kan for nogle være befriende bare at sidde eller ligge godt og være halvdelen af behandlingen. Og de vil elske massøren for det.

Trykdybden (hårdheden af massagen) skal altid tilpasses. Nogle ældre er meget ømme og svage og ønsker kun massage i få minutter, og andre, hvis de er stærkere ønsker en længere massage. Her er massage op til 60-90 minutter helt fint. Husk at ældre tit har skrøbelige blodkar og tit kan få blå mærker. Jeg anbefaler i øvrigt massagegel eller olie, fordi de fleste seniorers hud, er tør og har tendens til at bruge meget fugt. Lotion er okay, men det absorberer for hurtigt.

Her har jeg nogle forslag til massagebehandling af ældre:

 

Stol Massage til skuldre

For nogle seniorer er det altså ikke tilrådeligt at placere deres ansigtet ned i massagebriksens ”ansigtshul”. Siddende i en stol giver Massøren adgang til deres ryg, nakke, skuldre, hovedbund, arme og hænder.

 

  1. Lad dem sidde i deres kørestol eller på en massagestol eller bare på en almindelig stol, hvis de er i stand til det. Massøren kan få dem til at sidde ved et bord og placere en pude mellem deres bryst og bord, så de kan læne sig op ad puden, så de føler sig mere stabile.
  2. Bed dem om at tage et par dybe vejrtrækninger, før massagen begyndes.
  3. Placer hænderne på skuldrene og begynd langsomt at ælte deres muskler i en cirkelbevægelse. Fortsæt med denne teknik i 20-30 sekunder, og øg presset til efter deres ønske.

 

Massage liggende på ryggen

At give massage på en ældre persons fødder og hænder kan være meget gavnligt. Uden at begynde at fortælle om zoneterapiens gode effekter kan mange forholde sig til, at massage af især fødder kan være meget afslappende og meget gavnligt især hvis den ældre har gigt.

 

  1. Spørg dem, om du kan fjerne deres strømper, eller hvis de foretrækker at gøre det selv. Løft evt. hovedet med en pude eller to, hvis det er svært for dem at ligge fladt på ryggen eller at trække vejret i denne position.
  2. Tilsæt lidt lotion eller olie til dine hænder. Hold deres fødder i dine hænder i 5-10 sekunder for at hjælpe dem med at vænne sig til din berøring og for at undgå at det kilder.
  3. Begynd massagen langsomt, bevæg deres fødder i cirkler og øg trykket til deres ønske.

 

Sideliggende massage

Ikke alle ældre kan, eller bryder sig om at ligge på maven, derfor er sideliggende et godt alternativ. Det er en behagelig stilling at ligge i og giver Massøren adgang til hele ryggen, hvis bare klienten skifter side undervejs.

  1. Spørg dem, hvilken side de føler sig mest komfortabelt at ligge på.
  2. Tilsæt olie eller creme til dine hænder.
  3. Lav effleurage langsomt op og ned ad ryggen, men undgå at røre den ældres rygsøjle.
  4. Brug gerne cirkulær friktions bevægelser med håndfladerne langs siden af ​​ryggen og rundt om skuldrene.
  5. Udfør hver teknik i 30-60 sekunder over ryggen og øg presset til deres ønske.

 

På Tengbjerg Massørskole prøver vi at indrette vores massageuddannelser til dette store klientsegment. Vi anbefaler blandt andet vores uddannelse i Stolemassage, da dette kursus giver særlig mange redskaber til Massøren i forhold til at behandle ældre.

Læs mere om skolens stolemassage uddannelse her.

Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Følg skoleleder Jeppe Tengbjerg på Instagram og find mere inspiration.

Følg skoleleder Jeppe Tengbjerg på Twitter og find mere inspiration.

Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.

Hvis du vil teste din viden om massage og hvilke muskler. Så tryk her.

Hvis du vil teste din viden om udstrækning af muskler. Så tryk her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *