Massagelærer uddannelse
Langt de fleste massagelærere i Danmark, i Europa og andre steder i verden er ikke uddannet undervisere i deres fag massage. De er måske nok uddannet massageterapeuter, men altså ikke uddannet i at undervise andre.
Det giver naturligvis nogle udfordringer, dels kan undervisningen være forkert sammensat og resultatet heraf bliver dårligere uddannet massageterapeuter. Dels sker indlæringen langsommere end den burde.
I år har jeg som CEO for The International Massage Association derfor skabt et kursus for massagelærere og for de som ønsker at undervise i fremtiden. Dette er gjort i samarbejde med kollegaer fra det russiske massageforbund og til dels et af de amerikanske.
Undervisningen fandt sted i forbindelse med den 11. TopSpaFest i Tyrkiet i oktober i år. Et undervisningsteam på 3 russiske eksperter, en amerikansk og så mig selv havde valgt følgende emner:
- Diverse indlæringsmetoder for voksne.
- Skabelse af Elearning og hvordan og hvornår det bør bruges.
- Behandlingsevalueringer, supervisioner og eksaminationer.
- Konflikthåndtering.
- Undervisningsadfærd og skabelsen af det rigtige undervisningsmiljø.
Da størsteparten af deltagerne kom fra de russisk talende lande foregik undervisningen på både russisk og engelsk. En stor udfordring som blev klaret af Maria Filatova ejeren af Red_Serviceschool. (Hun er en russisk ekspert i klinikvejledning, adfærd og miljø). Maria Filatova underviser i klinikdrift på Tengbjerg Massørskole i Næstved til januar.
Russiske Inga Agibalova underviste i diverse indlæringsmetoder for voksne. Amerikanske Ryan Hoyme (Massagenerd.com) underviste i Skabelsen af Elearning og hvordan og hvornår det bør bruges.
Russiske Andrey Syrenchenko underviste i markedføring og konflikthåndtering. Selv underviste jeg i behandlingsevalueringer, supervisioner og eksaminationer.
Kurset var en stor succes og bliver gentaget og udviklet i 2020 i forbindelse med den næste TopSpaFest som er en meget stor Massage, Spa og Wellness festival.
Andrey Syrenchenko kommer igen til Danmark i 2020 og underviser i Spa Massageteknikker på Tengbjerg Massørskole.
Husk at ”Like” og dele for at inspirere andre eller måske gøre dine klienter opmærksomme på, hvad en massageterapeut er.
Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.
Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.
Følg skolen på Instagram og find mere inspiration.
Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.
Tilmeld dig DM i Massage her.
Prøv evt. en af skolens mange quizzer her.