Hvorfor vide så meget om knogler ?

Hvorfor skal behandlere vide så meget om knogler, skelettet og kroppens anatomi?

Dette spørgsmål bliver ofte stillet i forbindelse med vores uddannelser.

For en behandler er skelettet interessant ud fra flere betragtninger og det være sig uanset om man vil uddanne sig til Massør, Zoneterapeut eller f.eks. akupunktør.

Skelettet giver mange vigtige referencepunkter, som gør det lettere at orientere sig og dels at f.eks. finde musklernes udspring og tilhæftningssteder. Udfra denne vinkel bliver kendskabet særligt vigtigt for en Massør!

For en akupunktør er det måske endnu vigtigere, da de skal finde meget præcise punkter på kroppen, som f.eks. sidder lige imellem 2 ribben eller på kanten af knogle eller mellem 2 led. Uden en grundig gennemgang af dette kan der opstå unødvendige skader på klienten.

For zoneterapeuten er det vigtigt at kunne finde rundt på foden. At kunne skelne mellem mellemfodsknoglerne, fodrodsknoglerne, tæernes knogler og led, samt anklens malleoler i forhold til at kunne finde de rigtige zoner.

I denne artikel vil jeg gennemgå knogler lidt mere fysiologisk.

Det menneskelige skelet består af i alt 206 knogler som er forbundet ved ægte eller uægte led. De er bygget aksialt op omkring rygsøjlen. Kraniet består af 29 knogler, truncus (dvs ”kroppen”) består af 53 knogler og arme og ben i alt 124 knogler.

Alle disse knogler bliver inddelt i det man kalder rørknogler som findes i f.eks. arme og ben, som eksempel på flade knogler kan nævnes bækkenet eller kraniet og den sidste del kalder man uregelmæssige knogler og her kan man nævne ryghvirvlerne og kæben.

Knoglerne har mange funktioner, men skal blandt andet bruges til at beskytte de vitale indre organer som lunger og hjerte mfl.

Knoglernes komposition

Knoglerne dannes af en organisk og en mineralsk del hvoraf den mineralske del udgør ca.70% og den organiske del udgør ca.30% af knoglens vægt. Jo ældre en levende knogle er, desto mere udgør den mineralske del. Mineralerne giver knoglerne deres stabilitet, hvorimod den organiske del gør knoglerne mere modstandsdygtige.

Knoglernes opbygning

Knoglernes kropsdel (lat. corpus) afgrænses af led. På de lange ekstremitets knogler kalder man midtstykket for diafysen. Enderne kaldes for epifysen (og det er særligt her hvor knoglen bliver længere mens man vokser), mens overgangen mellem epifysen og diafysen kaldes for metafysen. De større fremspring omkring ledfladerne kaldes for apofyse og er de steder hvor kroppens sener og led fæster.

Bensubstansen kan opdeles i både kompakt og spongiøs (svampeagtig) substans, hvor den kompakte bensubstans (lat. corticalis eller substantia compacta) udgør skelet overfladen og den spongiøse bensubstans (lat. substantia spongiosa) hovedsageligt befinder sig i rørknogleres ender og i knoglernes væg. Det vil sige, at det kommer til syne som en svampeagtig struktur, når man skærer knoglen over.

Flade knogler

Flade knogler findes som stabile udspringsområder for kroppens muskler eksempelvis i bækkenringen og på skulderbladet samt kraniet, her desuden til beskyttelse af hjernen.  Knoglerne består af to lag compacta, som enten kan være adskilt af lidt spongiosa eller være sammensmeltet til en tynd plade. De forbener ligesom de uregelmæssige knogler.

Rørknogler

En rørknogle er en type knogle formet som et hult, lukket rør. Jeg har allerede nævnt arme og benknoglerne, men det drejer sig også om f.eks. mellemhånds- og mellemfodsknoglerne og tæerne og fingrene.

Knoglernes form gør dem egnede til at danne lemmerne, og røropbygningen forener stor brudstyrke med relativ begrænset vægt.

Knoglens bløddele består af Benhinden (periost), ledbrusken og benmarven.

Er du behandler så test dig selv af med disse quizzer: Kroppens knogler og Kroppens knogler (svær udgave)

Tengbjerg Sundhedsuddannelser tilbyder anatomi og fysiologi undervisning som blandt andet Elearning. Læs om vores Sundhedsfaglige grunduddannelse her.

Der er hentet stor inspiration fra Wikipedia.

Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Følg skolens Instagram og find mere inspiration.

Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.