InspirationUddannelse

Gratis udstrækningslektion af ryggens muskler

Menneskets rygsøjle er en kompliceret konstruktion, der virker som udgangspunkt for de fleste af kroppens bevægelser. 

Rygsøjlen går fra haleben og op til kraniet. Den består af 24 knoglehvirvler: 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler.

Ryghvirvlerne er mindst i nakken og størst i lænden, hvor de skal bære den tungeste vægt. Hvirvlerne hviler på korsbenet.

Set bagfra er rygsøjlen stort set lige. Men set fra siden er den buet – med et svaj i nakken og en krumning over brystdelen, efterfulgt af et svaj i lænden. Opbygningen er medvirkende til, at rygsøjlen kan fjedre. Når man spænder musklerne omkring maven og ryggen under bevægelse, kan kroppen absorbere stød, så ryggen og hovedet ikke tager skade. 

Diskus

Mellem hver ryghvirvel ligger en bruskskive, som kaldes diskus. Den består af en blød gelekerne og en hård ydre ring af stærkt bindevæv. Bruskskiverne fungerer som en slags støddæmpere og gør rygsøjlen bevægelig.

Nerver

Bagtil i din rygsøjle findes rygmarvskanalerne, som omgiver de nerver, der udgår til og fra hjernen. Ud for hvert led i rygsøjlen går der nerver til og fra bestemte dele af din krop. I nakken går nerverne ud til armene, i brystdelen til torsoen og i lænden til benene. Nervegrenene ligger tæt på rygsøjlens led og bruskskiver.

Ledbånd

Ledbåndene omkring rygsøjlen holder hvirvlerne sammen og stabiliserer ryggen. Ledbåndene har følenerver, som sender signaler til hjernen om leddets stilling og ryggens bevægelser.

Muskler

Til at holde sammen på rygsøjlen har man et såkaldt ”muskelkorset”. Det består af bækkenbund og  mave- og rygmuskler, som sørger for at stabilisere rygsøjlen, når man drejer, bøjer forover, bagover og til siden.

Musklerne arbejder hele tiden – både når du holder ryggen i en fast stilling, og når du bevæger dig.

Kilde: Gigt foreningen

Her kan du se to udstrækningsvideoer af ryggens muskler og bindevæv. 

Udstrækninger ved Maveliggende klient:

Udstrækninger af Rygliggende klient:

Test dig selv med en udstrækningsquiz her.

Test evt. også dig selv med denne QUIZ I BEVÆGELSE

Husk at ”Like” og dele for at inspirere andre eller måske gøre dine klienter opmærksomme på, hvad en massageterapeut er.

Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Følg skolens Instagram og find mere inspiration.

Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.

Tilmeld dig DM i Massage her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.