VM i Massage for femte gang
Da jeg tilbage i 2015 ønskede at tilbyde mere uddannelse og mere inspiration fra allerhøjeste hylde fik jeg ideen at lave et VM i Massage, en noget tosset idé sagde mange, men det var det sidste det var (altså en dårlig idé). Jeg startede International Massage Association (IMA) og opbakningen har været kæmpe stor fra hele verden lige fra starten.
Det første VM blev afholdt i 2017, med ca. 80 deltagere fra ca. 30 lande. I 2018 deltog ca. 130 fra 37 lande. I 2019, 200 deltagere fra 42 lande….
Så kom Corona. 2020 blev aflyst eller udsat…
2021 var igen et “svært” år grundet Corona, men alligevel blev det et skelsættende år. Fordi de fleste ikke kunne rejse til Danmark skabte vi det første Hybrid Verdensmesterskab, hvilket vil sige at ca. 60 deltagere deltog Online Live via Zoom (hvilket fungeret overraskende godt) og 60 deltagere der fysisk var tilstede i København samme år. De konkurrerede på samme vilkår.
2021 var også året hvor jeg med mine nærmeste kollegaer skabte World Massage Video Award, en turnering hvor det drejede sig om at lave de bedste promoveringsfilm af massageprofessionen. Vinderen i 2021 blev Christophe Marchesseau fra Frankrig og i 2022 blev det Luisa Vargas fra den Dominikanske Republik. (Hun vandt i øvrigt også sølv i Sportsmassage kategorien). IMA modtog 95 film fra 70 deltagere fra hele verden. Se hendes film herunder.
VM i 2022 overgik alt på mange måder. 230 deltagere fra 43 lande hvoraf cirka 50 deltog Online Live via Zoom og 170 var fysisk tilstede i København hvor VM alle årene er blevet afholdt. Det viste sig at deltagere fra flere lande fik afvist deres visum ansøgninger, hvilket var ærgerligt, men så deltog de online i stedet. Andre kunne ikke komme til Danmark pga. Corona eller pga økonomiske årsager og de var alle glade for at kunne tage del af turneringen alligevel. Online deltagerne blev vurderet fra København Professionshøjskole af de mange dommere som sad og så deres behandlinger på storskærm i Auditoriumet.

VM i 2022 versionen blev på mange måder bedre mht. live streaming, både hvad angik lyd, sponsorreklamer selve deltagerne set up. Se f.eks. denne runde:
En anden ny meget spændende nyhed i 2022 var World Championship in Massage – Nation Tournament. En turnering inde i turneringen…. Da alle deltagerne (både online og de fysisk fremmødte) havde givet en massage hver blev pointene talt sammen og et landsgennemsnit blev udregnet. For at kunne deltage i denne del af VM skulle et land være repræsenteret med minimum 3 deltagere. 23 lande kunne deltage i denne del af turneringen. Australien fik Bronze, Iran fik sølv og Thailand vandt Guld i World Championship in Massage – Nation Tournament 2022.

Tilbage til den individuele turnering…. VM havde som i de foregående år 6 indledende fysiske runder, hvor deltagerne alle havde mulighed for at vise deres færdigheder i 1 eller 2 af de 8 kategorier. Herunder kan man se Runde 2
Få et hurtigt indtryk af VM i Massage 2022 ved at se denne korte film:
Vinderne i hver kategori går i Overall finalen. Hvis en deltager vinder 2 kategorier, så kommer den bedste 2’er i finalen også. Dette skete i år og det spændende var som ved EM 92 så vandt outsideren finalen. Se finalen her:
VM i Massage havde 2 Prisoverrækkelser. Den første var for Video vinderne, årets underviser, ambassadører og årets Hall of Fame. Se overrækkelsen her:
Den anden Prisoverrækkelse var selvfølgelig til vinderne af diverse kategorier og til vinderne i Overall finalen.

Herfra skal lyde en stor tak til de 35 dommere som dømte de mange runder, samt til sponsorerne og de frivillige og en særlig tak til Bent Nordahl for hans store insats bag kuliserne.
Lær Fysiurgisk massage eller efteruddan dig på Tengbjerg Massørskole www.tengbjerg.dk
Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.
Følg skolens Facebook side og Instagram og find mere inspiration.
Tengbjerg Sundhedsuddannelser er også på LinkedIn
Hjælp Tengbjerg Sundhedsuddannelser med at vokse. Gennem vores mange gratis Quizzer, Artikler og Podcasts forsøger vi at hjælpe alle behandlere med at blive dygtigere. Giv os meget gerne en god anmeldes på Trustpilot og Google. På forhånd tak. Tryk på logoerne for at komme i gang.


