InspirationUddannelse

Sportsmassage og Muskelømhed (DOMS)

Sportsmassage kan spores tilbage i årtusinder til Grækenland og Rom. Faktisk har den berømte romerske læge Galen, ordineret massage til atleter før og efter træning for at forhindre skader og lindre smerter.

Moderne sportsmassage kan dokumenteres tilbage til de olympiske lege i 1924. Paavo Nurmi fra Finland vandt fem guldmedaljer i de olympiske løbekonkurrencer, og han angav årsagen til sin succes, de massagebehandlinger han modtog fra sin Massør.

Der er tre typer sportsmassage (nogle siger flere, og andre siger færre):

  1. Før konkurrence/kamp: Her gives en mere stimulerende massage, en mere hurtig og måske også mere overfladisk massage for at undgå dyb ømhed inden konkurrencen/kampen). Denne massage kan udføres op til 24 timer før en begivenhed eller blot et par timer før. Formålet er at vække nervesystemet og ”varme” musklerne op. Med hensyn til strækøvelser så vælger langt de fleste massører at udstrække i kort tid, igen for at ”vække” nervesystemet mere end at få det til at slappe af.
  2. Efter konkurrence/kamp: Her gives typisk en mere afslappende og dyb massage med rolige massageteknikker og lange udstrækningerne for at få både de overfladiske og de dybtliggende muskler til af slappe af. Dette kan ske umiddelbart efter kamp når kropstemperaturen er faldet til det normale eller timerne efter. Denne massage hjælper med at restituere atletens muskler og sind af.
  3. Vedligeholdelse: Vedligeholdelsesmassage skal gives når atleten ikke er i konkurrenceperioden og har en reduceret træningsmængde eller i atletens lavsæson. Her målrettes massagen mod de problemområder og de muskler der er de mest spidsbelastet inden for den specifikke sport. Massage bliver her brugt som forebyggelse.

Sportsmassage er i høj grad i familie med Fysiurgisk massage også kendt som Swedish massage/Classic massage i udlandet.

I Sportsmassage bruges massagegrebene Tapotement og Vibration i højere grad end ved Fysiurgisk massage. Desuden anvendes ledrotationer, oscillationer og MET – udstrækningsteknikker i langt højere grad end ved Fysiurgisk massage.

Også nyere teknikker som Myofacial release og massage med tørrer greb bliver brugt i forbindelse med Sportsmassage.

Sportsmassage og DOMS?

Alle sportsfolk kender det. Man er vågnet op om morgenen efter en omgang hård løbetræning, og ens ben føles som om de er blevet kørt over af en damptromle. Fænomenet kaldes DOMS, eller Delayed Onset Muscle Soreness.

Selvom alle kender til den karakteristiske muskelømhed, som typisk kommer dagen efter et hårdt træningspas, så er der mange misforståelser og fejlagtige antagelser forbundet med fænomenet. Vi vil derfor i denne artikel se nærmere på hvad DOMS er, og samtidig prøve at aflive nogle af de myter som knytter sig til fænomenet.

En muskel strækker sig fra sit benede udspring, over et led og til et knoglefæste på en anden naboknogle. I begge ender ”afsmalnes” musklen typisk og går over i en sene. Den midterste del af musklen er den egentlige muskel eller muskelbugen. 

Efter kraftig og uvant belastning af muskulaturen kan der opstå en senere muskelømhed. Denne ømhed er særlig tydelig i muskelbugen eller ved overgangen mellem muskel og sene, når Massøren palperer og undersøger den. Ømheden opstår cirka 12 til 24 timer efter, at man er ophørt med den fysiske anstrengelse. 

Mest udtalte gener opstår efter intense aktiviteter, som medfører stærk udstrækning af musklen under belastning. Det kan f.eks. være ved spark under løb og knæbøjning, hvor lårmusklen på forsiden strækkes, når man bøjer sig ned. 

Hvad består generne i?

For Massøren er det nyttig viden at denne muskelømhed og disse smerter begynder 12 til 24 timer efter træningen og når et maksimum efter 24 til 48 timer. Selv om forløbet varierer, kan generne nogle gange vare ved helt op til 10 til 14 dage, mens de gradvist aftager. Musklen er øm, når man føler på selve muskelbugen eller på overgangen mellem muskel og sene. 

Muskelømheden øges ved passiv udspænding eller ved en aktiv sammentrækning af den involverede muskel. Klienten kan have lokal hævelse og varme i musklen. Muskelstivhed opstår som følge af en spontan forkortelse af musklen, før smerterne sætter ind.

Hvorfor får man muskelømhed?

Årsagen til forsinket muskelømhed (Doms) er ikke fuldt ud klarlagt. 

Man har ment, at ophobning af mælkesyre efter belastning af musklerne er årsagen til muskelømheden. Men en række studier har vist, at det kun tager ca. 1 time med afslapning efter en betydelig belastning af musklerne, før al mælkesyre er fjernet fra skeletmuskulaturen og blodet.

Der har været lanceret en anden teori. Den mener, at smerten skyldes for dårlig blodtilførsel med ophobning af affaldsstoffer, som under belastningen fører til muskelkrampe (spasmer). Dette skulle så give muskelømhed over flere dage. Heller ikke denne teori er blevet bekræftet af forskningen. Tværtimod viser undersøgelser, at der ikke er nogen øgning i muskelaktiviteten og derfor ingen spasmer i muskulaturen med forsinket muskelømhed.

Forskningen i dag tyder på, at forsinket muskelømhed skyldes små udrifter (mikrotraumer) i muskelfibrene og/eller bindevævet. Mikrotraumerne er opstået i forbindelse med voldsomme sammentrækninger i muskulaturen – altså en slags slidskade. Skaden som kan være til stede i flere dage efter belastningen, ledsages af Inflammation (en betændelseslignende tilstand) og hævelse.

Det forbigående tab af muskelstyrke og oplevelsen af muskelømhed ser ud til at være to uafhængige hændelser. Reduktionen i muskelstyrke lader til at opstå før muskelømheden og vare længere. Krafttabet ser ud til at være et resultat af muskelskaden.

Hvordan kan man forebygge forsinket muskelømhed?

Forsinket muskelømhed kan forhindres eller reduceres betydeligt. Klienterne kan gradvist øge intensiteten og omfanget af muskelbelastningen under træning, i konkurrence eller i forbindelse med større og uvant anstrengelse. Klienterne kan også rådes til at udføre lavintensitets opvarmning og neddrosle sine aktiviteter efter kraftpræstationer, samt udføre varsomme udspændinger af de belastede muskler før og efter aktivitet. På den måde begrænses mikroskaderne på muskulaturen og dermed også den forsinkede muskelømhed. Denne viden er baseret på erfaringer, og der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at det er rigtigt ifølge Sundhed.dk (som har inspireret til denne artikel og dele af artiklen lånt herfra).

Læs mere om skolens Sportsmassøruddannelse her

Sportsmassage kan opleves Ved DM i Massage og ved VM i Massage

Lær Fysiurgisk massage eller efteruddan dig på Tengbjerg Massørskole www.tengbjerg.dk

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Følg skolens Instagram og find mere inspiration.

Kunne du lide artiklen? Hjælp Tengbjerg Sundhedsuddannelser med at vokse. Gennem vores mange gratis Quizzer, Artikler og Podcasts forsøger vi at hjælpe alle behandlere med at blive dygtigere. Giv os meget gerne en god anmeldes på Trustpilot og Google. På forhånd tak. Tryk på logoerne for at komme i gang.

Sportsmassage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *