IMA projektet modtager priser
Da jeg i 2016 valgte at skabe The International Massage Association (IMA) og det første verdensmesterskab i massage med hjælp fra mine kursister fra min skoles MasterClass, var det en beslutning hvori det lå, at jeg ønskede at forandre og præge massagefaget i en ny retning. Jeg ønskede mere udveksling af tanker og ideer. Jeg ønskede mere networking. Jeg ønskede selv at blive dygtigere og udfordre mig selv, for mit eget bedste og for mine kursister på min skole.
Denne ide med et mesterskab som en event fik meget hurtig succes. Både massageterapeuter, massageforbund, massagemedier og skoler fra hele verden valgte tidligt at støtte projektet.
IMA og det første verdensmesterskab i 2017 blev en succes med ca. 80 deltagere fra ca. 30 lande.
Det andet verdensmesterskab havde 127 deltagere fra 37 lande og det tredje verdensmesterskab i 2019 havde 200 deltagere fra 42 lande repræsenteret. En utrolig fremgang.
Herfra udspringer flere succes historier om nationale og internationale arrangementer og mesterskaber.
Alene i 2019 har jeg deltaget som dommer, dommerunderviser eller supervisor på turneringer i følgende lande: Litauen (International Massage Students Contest) European Massage Championship (Italien), World Championship in Massage (Danmark), EURASIAN Massage Championship in Moldova, Ukranian Massage Championship, UK Massage Championship, Russian Massage Championship, French Massage Championship, Greek Massage Championship og Romanian Massage Championship.
I det nye år er der planlagt de første mesterskaber i følgende lande: USA, Canada Norge og Schweiz. Af andre lande kan nævnes Holland, Sverige og Thailand.
Ved mange af disse events og mesterskaber er der også demonstrationer og/eller Workshops med nogle af de allerbedste massageterapeuter i verden. Selv har jeg haft æren af at undervise i Massagens lange historie, Fysiurgisk stolemassage, Svensk massage, Freestyle massage i lande som Rusland, Ukraine, Moldova, Italien osv…
Derfor er det også en stor ære at modtage priser fra bla. Rumænien, Grækenland og Schweitz her i efteråret. Jeg er meget taknemmelig og det giver mig energi til at fortsætte mit arbejde.
En stor tak alle og især til Jonas Beknes, Bent Nordahl og Janne Birkedal der i det daglige hjælper til at IMA kan fungere.
Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.
Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.
Følg skolen på Instagram og find mere inspiration.
Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.