Hvad er zoneterapi?
Zoneterapi er en behandlingsmetode, hvor man med trykpåvirkninger ét sted på kroppen søger at forbedre funktionen et andet sted. Teorien er, at hele kroppen (makrosystemet) kan findes afspejlet i delområder af kroppen (mikrosystemer), som kommunikerer og vekselvirker med hinanden.
Zoneterapi er en komplementær behandlingsmetode, som hverken kan eller skal erstatte den naturvidenskabelige tilgang til sygdomsbehandling.
Zoneterapi er en anerkendt behandlingsform og et supplement til anden sygdomsbehandling.
Zoneterapi i dag
- Brugen af zoneterapi har været jævnt stigende gennem årene
- Uddannelserne til zoneterapeut har også udviklet sig kraftigt gennem årene
- Zoneterapi anerkendes delvis på linje med kiropraktik, fysioterapi og lign.
- Mange sundhedsforsikringer har zoneterapi med som tilbud
Der er sket en kæmpe udvikling, siden zoneterapi blev udbredt i Danmark i midten af 1970’erne.
Zoneterapiens historie
Zoneterapi har været brugt i årtusinder i østen, Amerika og Afrika til at bringe balance i menneskets krop, sind og ånd. Gennem påvirkning af kroppens reflekszoner styrkes kroppens sundhed og balance.
Zoneterapi i Danmark
Zoneterapien har udviklet sig i Danmark siden midten af 1970’erne. Dengang blev terapien især betragtet som interessant, fordi man så den som en ‘naturlig’ og bivirkningsfri behandlingsform med den enkelte i fokus.
I 1970’erne signalerede alternativ behandling, at den naturvidenskabelige opfattelse og behandlingstilgang var forældet. Og zoneterapien var nærmest at betegne som en græsrodsbevægelse mod det etablerede sundhedssystem. Sådan er det ikke mere.
I dag ser vi på zoneterapi som en behandlingsform, der komplementerer, altså supplerer, andre måder at behandle på.
Derfor virker zoneterapi
Der er udført flere forsøg, der viser, at zoneterapi påvirker fysiologiske parametre som fx blodtryk, blodgennemstrømning af nyrerne, urinudskillelse og hjerneaktivitet.
Forklaringer i den nye biologi
Zoneterapeuter ser mennesket som et netværk af energier, som på hver sin måde bidrager til kroppens kommunikation. Energierne påvirker alle hinanden – både inden i det enkelte menneske og mellem mennesker.
Den nyeste viden fra fysik, biofysik og energimedicin kan være med til at forklare, hvordan zoneterapi virker.
Energinetværk i kroppen
Formentlig har bevidsthed og intention en meget større indvirkning på fysiologiske processer, end de fleste er klar over.
Den nye biologiske og biofysiske forskning viser, at der foregår en livsnødvendig kommunikation i vores celler. Kommunikationen foregår ad mange forskellige kanaler og gør brug af mange forskellige energiformer.
Cellerne kommunikerer
Fra naturvidenskaben kender vi de kemiske signaler som hormoner og signalmolekyler, nervesystemet, som er elektriske signaler, og mekaniske signaler, som når en muskel trækker i en sene, der bøjer et led.
Nyere forskning viser, at der er mange flere kommunikationssystemer i kroppens celler. Fx lyd, lys, mekanisk energi, elektricitet, elektromagnetisk energi og subtil energi.
Under en zoneterapibehandling udveksler behandler og klient blandt andet
- Mekanisk energi (trykpåvirkning, rytmiske impulser, lyd)
- Varme
- Elektricitet
- Elektromagnetisk energi
- Finere energiformer (subtil energi)
Den nye viden om biologi giver et teoretisk grundlag for at forstå, hvordan kroppen kan påvirkes, og hvordan helingsprocesser kan skubbes i gang ved hjælp af forskellige zonesystemer.
Zoneterapiuddannelser kan nu tages flere steder i Danmark, blandt andet tilbyder Tengbjerg Massørskole, også kendt som Tengbjerg Sundhedsuddannelser en god zoneterapiuddannelse. Læs mere her.
Kilde: Forenede Dansk Zoneterapeuter (FDZ)
Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.
Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.
Følg skolens Instagram og find mere inspiration.
Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.