Hvad er Thai Yoga Massage?
Thai Massage (også kaldet Nuad Thai) er den eneste massagemetode der er optaget på UNESCO’s verdensarv liste.
Thai yoga massage er en gammel og alligevel også en meget moderne massageform, der kombinerer akupressur, indiske ayurvediske principper, og yogastillinger. Grundlæggeren af den thailandske massage var en ayurvedisk læge ved navn Jivaka Kumar Bhacca, der stadig æres i Thailand som “Faren til medicinen”.
Thai yoga massage er en alsidig massageteknik der arbejder med alle bevægeapparatets dele, dvs. muskler, led og bindevæv. I denne massageteknik er både behandler og modtager påklædt, og modtageren skal derfor have løstsiddende og afslappende tøj på.
En behandling vare typisk 60-90 minutter hvor klienten modtager muskelmassage, udspænding, akupressur, ledrotation, og energiarbejde. Alt sammen gøres i rolige og meditative i rytmiske bevægelser.
Thai yoga massage er derfor en fantastisk behandlingsform til at behandle både krop og sind.
At give denne massage vil endda styrke behandleren, da alle arbejdsstillinger er udviklet både med omtanke for behandleren og modtageren. At give behandlingerne vil styrke behandlerens fysik, og dermed også styrke sin evne til at opnå at holde fokus i arbejdet. Massøren – nyder godt af den store variation i bevægelserne, og bliver selv gennemarbejdet i hele kroppen.
Fysiurgiske elementer i Thai Massage:
Udstrækninger – hjælper med at holde kroppen smidig og er derfor yderst effektiv som forebyggelse mod skader og opretholdelse af generel balance i kroppen.
Muskelmassage – giver øget blodtilførsel til musklerne, så myoser/affaldsstoffer lettere kan transporteres væk.
Ledrotation – Massøren bevæger modtagerens krop og led ud i stillinger, som ofte ikke bruges i dagligdagen. Dette er meget vigtigt for at opnå og opretholde fuld bevægelsesmekanik.
Akupressur – stimulerer, styrker og balancerer meridianbanerne og har positiv indflydelse på kredsløb, organer, immunforsvar m.m.
Thai Yoga Massage er er meget stort i udlandet men kan ikke læres på særlig mange skole i Danmark.
To af disse er på Tengbjerg Massørskole i Næstved og Massørskolen-Fyn i Odense.
Næste kursushold på Tengbjerg Massørskole er lørdag den 7. november. Tilmeld dig her.
Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.
Følg skolens Instagram og find mere inspiration.
Ved DM i Massage i 2020 gav Verdensmester og Europamester 2019 Jidapha Wilkinson en workshop i Thai Massage.