Hvad er kroppens bevægeapparat?

Muskler, knogler og led sørger for, at kroppen har et samlet bevægeapparat som tillader fleksibilitet i bevægelserne. 

Alle bevægelser, inklusive bevægelser af kroppen selv og af organerne inde i kroppen, udføres af muskler. Musklerne kan udføre dette arbejde, fordi de består af væv, som kan trække sig sammen. 

Tværstribet muskulatur

Den viljestyrede muskulatur har et tværstribet mønster. Viljestyrede muskler, som dem vi har i armene og benene, er under bevidsthedens kontrol. De trækker sig kun sammen, når hjernen giver besked om det.

Ønsker du at bøje albuen, instruerer din hjerne biceps-musklen i overarmen i at trække sig sammen. Ønsker du at strække ud i albuen, giver din hjerne signal til biceps om at slappe af, mens triceps-musklen på bagsiden af overarmen instrueres i at trække sig sammen. 

Signalerne fra hjernen overføres via nervesystemet.

Udvalgte muskler

Glat muskulatur

De ikke-viljestyrede muskler mangler det tværstribede mønster. Den kaldes derfor for glat muskulatur.

De ikke-viljestyrede muskler, som dem vi har i hjertet og i fordøjelseskanalen, fungerer normalt uden for vores bevidstheds kontrol eller opmærksomhed. 

Omtalen af disse muskler indgår i beskrivelsen af de forskellige indre organer.

Knogle og knoglevæv

Skelettet består af 206 knogler. De virker hovedsageligt som et støttesystem for de forskellige dele af kroppen. 

Dertil er der nogle knogler som dækker og beskytter nogle af kroppens organer, fx:

  • Beskytter kraniet hjernen
  • Brystkassen og rygsøjlen skærmer
  • Hjerte
  • Lunger 
  • Til en vis grad organerne i øvre del af maven, som mavesæk, lever, milt og nyrer

Knogler er ikke livløse strukturer. Knoglevævet består af levende celler i et tæt netværk, som blandt andet består af mineralerne kalcium, fosfat og hydroxyapatit. 

Knoglestilladset fungerer delvist som et lager og forsyningsområde for disse mineraler. Midt inde i nogle af knoglerne er der en blød kerne (rød knoglemarv) som producerer blodceller. 

Led

Nogle knogler, såsom i kraniet, er bundet så tæt til hinanden, at der ikke er bevægelser mellem dem. Med led forstår vi normalt hængsellignende strukturer mellem naboknogler, som tillader bevægelser i forhold til hinanden, fx knæleddet.

Der er forskellige typer af led i kroppen. Hver enkelt af ryghvirvlerne kan kun bevæge sig lidt i forhold til nabohvirvlerne. Tilsammen giver dette alligevel tilstrækkelig fleksibilitet i rygsøjlen til, at vi kan bøje ryggen ganske meget. 

Fingreleddene er hængselsled, fordi de tillader bevægelser stort set kun i et plan – det vil sige, når du bøjer og strækker fingrene. 

Skulderleddende og hofteleddene består af et rundt ledhoved (kugleled), som bevæger sig i forhold til en ledskål. Det giver stor bevægelighed i mange retninger.

Hvert led er en kompliceret struktur. Det er bundet sammen på ydersiden med fibrøse bånd, ledbånd eller ligamenter. 

På indersiden af ledbåndene er der en kapsel, som består af bindevæv, som omgiver leddet. Indersiden af ledkapslen er beklædt af en tynd membran, synovia, som hele tiden producerer små mængder væske, der smører leddet. 

Der hvor knogleenderne mødes, er overfladen dækket med glat brusk.

Kilde: Sundhed.dk

Lær Anatomi og Fysiologi på RAB-Niveau. Tilmelding her.

Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.

Tjek vores mange massagekurser på skolens hjemmeside www.tengbjerg.dk

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Følg også skolens Instagram og find mere inspiration.

Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *