Gratis lektion i fodmassage
I vores række af gratis artikler, lektioner og inspiration er vi nu nået til foden.
Foden er opbygget således, at den kombinerer styrke med elasticitet.
Selve fodens skelet består af 26 fodknogler, der holdes sammen af kraftige ledbånd. Sammen med fodens muskler og sener danner knoglerne en fjedrende hvælving, der er i stand til at overføre legemets vægt til underlaget og afvikle bevægelsen.
Fodens skelet
Fodens skelet inddeles i fodroden, mellemfoden og tæerne. Fodroden omfatter 7 store knogler, hvoraf hælbenet og rullebenet er de største. Foran rullebenet ligger det bådformede ben og foran hælbenet findes terningebenet, der sammen med 3 små kileben danner overgangen til mellemfodsknoglerne. De 3 kileben er via hver sit rodled forbundet med 3 mellemfodsknogler. De 2 yderste mellemfodsknogler danner rodled med terningbenet. De 5 mellemfodsknogler er via grundled forbundet med tåknoglerne. Der er i alt 14 tåknogler. De fordeler sig på 4 tæer med hver 3 knogler (grundstykke, mellemstykke og yderstykke) og storetåen med kun 2 knogler (grundstykke og yderstykke).
Strække- og bøjesenerne løber på hhv. oversiden og undersiden af foden. Fodbuen holdes ved en stram bindehinde, der går fra undersiden af hælbenet ud under fodbuen.
Kilde: Alris Hamlet
Herunder kan du se en kort film af behandling af foden med massage, stræk og mobilisering. God fornøjelse.
På Tengbjerg Massørskolen kan fodmassage læres på både vores massageuddannelse og på vores zoneterapiuddannelse.
Hjælp Tengbjerg Sundhedsuddannelser med at vokse. Gennem vores mange gratis Quizzer, Artikler og Podcasts forsøger vi at hjælpe alle behandlere med at blive dygtigere. Giv os meget gerne en god anmeldes på Trustpilot og Google. På forhånd tak. Tryk på logoerne for at komme i gang.


Husk at ”Like” og dele for at inspirere andre eller måske gøre dine klienter opmærksomme på, hvad en massageterapeut er.
Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.
Følg skolens Facebook side og Instagram og find mere inspiration.
Tengbjerg Sundhedsuddannelser er også på LinkedIn
Tilmeld dig DM i Massage her.
