Det unikke ved StoleMassage
Tengbjerg Massørskole har i mange år uddannet og tilbudt uddannelse i stolemassage både som Fysiurgisk, såvel som i Shiatsu og Thai yoga baseret.
Fordelene
Den store fordel ved denne StoleMassage, er at den let kan tilpasses og gives næsten overalt: hvor den specielt designet transportable stol kan medbringes og stå.
En anden fordel er, at den er lettere tilgængelig end massage på den klassiske massagebriks, fordi klienten ikke nødvendigvis behøver at smide tøjet, og ofte er det mere komfortabelt at sidde i stedet for at ligge ned. Oveni købet er det en fordelagtig massageform, fordi den varer kortere tid end en ”normal” briksemassage. Der bruges ikke olie i den Shiatsu inspirerede Stolemassage, så der er ikke nogen form for klisterfornemmelse efter behandlingen. Man kan med det samme arbejde igen. Derfor er StoleMassage særligt velegnet til Erhvervs-massageordninger i virksomheder og på arbejdspladser.
I udlandet og i Danmark bliver StoleMassage givet på kontorer, messer, sportsarrangementer, kræmmermarkeder, på strande, men naturligvis også i diverse massørklinikker.
Historie
Siddende massage har eksisteret lige så længe som massage. Ældgamle kinesiske billeder viser “an-mo” udøvere, som masserer deres klienter på lave stole, lige før de tager bad. Den moderne periode for StoleMassage opstod i begyndelsen af firserne, da nogle pionerer i USA eksperimenterede med massage på siddende klienter, denne stolemassage blev kaldt TouchPro.
Denne moderne form for stolemassage tog udgangspunkt i kinesisk akupressur og japansk Shiatsu.
Gennem kroppen går der energibaner (kaldet meridianer). Når energien strømmer frit gennem vores meridianerne, er vi sunde og i balance. Igennem stress og dårlige arbejdsstillinger opstår der blokader, som kan føre til fysiske problemer som stive og smertende muskler.
Ved Shiatsu inspireret StoleMassage udøver man trykpunkt massage igennem tøj, på hovedet, nakken, ryggen, hænderne og hofterne, og påvirker derved hele kroppen. Derfor kan de blokerede energier strømme frit igen, og affaldsstoffer bliver borttransporteret og kroppen genvinder sin energetiske balance.
Den klassiske StoleMassage er en trykpunktmassage siddende på en stol – fra hovedet til hofter. Denne behandling løsner blokerede energier, og affaldsstoffer bliver borttransporteret og kroppen genvinder sin balance.
Mario de Sousa vandt tilbage i 2018 det Engelske Massagemesterskab i London med sin fantastiske stolemassage. Som vinder er det engelske mesterskab repræsenterede han England ved VM i Massage i 2019 og her vandt han ikke bare sin kategori Chair Massage, men også overall finalen, det vil sige den endelige finale mellem vinderne af alle de 6 kategorier. Mario de Sousa er oprindelig fra Angola og Portugal, men har levet siden 10års alderen i England. Nyd hans fantastiske færdigheder i nedenstående video.
Mario de Sousa er ikke den eneste prisvindende Massør som har undervist i Stolemassage på Tengbjerg Massørskole det har også Jidapha Wilkinson, Kinga Jenei og den 3 dobbelte Danske mester Rita Murauskiene.
Tengbjerg Massørskole tilbyder her en gratis lektion i Shiatsuinspireret stolemassage og en stolemassage med brugen af Bambusredskaber. Se f.eks. denne undervisningsvideo fra Tengbjerg Massørskole.
Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.
Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.
Følg skolens Instagram og find mere inspiration.
Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.

Hjælp Tengbjerg Sundhedsuddannelser med at vokse. Gennem vores mange gratis Quizzer, Artikler og Podcasts forsøger vi at hjælpe alle behandlere med at blive dygtigere. Giv os meget gerne en god anmeldes på Trustpilot og Google. På forhånd tak. Tryk på logoerne for at komme i gang.


