Hvordan virker fysiurgisk massage?

Professionel fysiurgisk massage er i mange tilfælde, en yderst effektiv måde, at behandle forskellige lidelser i bevægeapparatet på. Det vil sige forskellige former for overbelastningsskader i muskel- og bindevæv, samt sener, muskelhinder og ledbånd forårsaget af f.eks. traumer, statisk ensformigt arbejde f.eks. arbejde foran en computer, forkert/tunge løft eller sportsskader.

Undersøgelser har desuden vist, at massage er den mest effektive behandling mod Myogen hovedpine (muskeludløst hovedpine), dvs. det der normalt omtales som spændingshovedpine.

Fysiurgi betyder: Det at behandle lidelser i bevægeapparatet

Fysiurgisk massage er afledt af ordet fysiurgi. Ved Fysiurgi forstås det, at ”behandle lidelser i bevægeapparatet ved hjælp af forskellige mekaniske principper, herunder massage, strækteknikker, is og varme behandlinger”.

Fysiurgisk Massage har en lang række virkninger

Men hvad er det egentlig der gør den professionelle Fysiurgiske massage så virkningsfuld? I almindelighed har massage en lang række positive virkninger som både kan give fysisk og psykisk velvære. Men hvor Wellness massage, Hot stone massage og andre holistiske former for massage primært giver velvære, er den Professionelle Fysiurgiske massage en meget fysisk målrettet massageform.

Den fysiurgisk massage er udviklet på baggrund er kroppens anatomiske strukturer, dvs. knogler, muskler, sener og ligamenter (ledbånd).

Massagen ved denne form for behandling er altså en vestlig medicinsk korrekt måde at massere på. Professionel fysiurgisk massage er derfor – udover at give velvære – yderst velegnet til, at behandle egentlige lidelser i bevægeapparatets bløddele.

Mine egne erfaringer med mere end 2 årtiers bagrund som praktiserende behandler er, at den fysiurgiske massage, hvis den er udført af en veluddannet massør, er andre behandlingsformer overlegen. Det bliver bakket op af en landsdækkende undersøgelse af Tengbjerg Masterclass 2015/16, hvor den danske befolkning overvejende vælger fysiurgisk massage som massageform.

Dette har mange forskellige årsager, ikke mindst, at man alene via sine fingre og hænder kan mærke vævenes ”øjeblikkelige tilstand.”

Desuden er den erfarne Fysiurgiske behandler i stand til, at mærke ændringer i vævene fra den ene behandling til den næste og dermed tilrette både behandling, råd og vejledning. Givet korrekt, har den Fysiurgiske massage en lang række forskellige forebyggende og restituerende virkninger af såvel mekanisk, biologisk og fysiologisk art. Bl.a. kan nævnes følgende:

 

Varmeeffekt

Ved massagen opnås bl.a. en varmeeffekt. Denne effekt opnås eksempelvis ved den friktion der opstår når hænder og fingre gnides mod huden og ved forskydningen af de enkelte vævslag mod hinanden. Derudover vil pumpeeffekten ved de enkelte greb medvirke til, at bl.a. musklernes små blodårer – kapillærerne – åbnes. Udover disse rent mekaniske effekter, vil behandlingen desuden have en biokemisk effekt, idet organismen vil frigøre nogle intracellulære enzymer som f.eks. histamin. Histamin påvirker arteriolerne således, at der sker en lokal karudvidelse.

Virkning:

Varmen vil give en generel afslapning af hele kroppen, men i særdeleshed specifikt i det behandlede område. Desuden vil varmen medvirke til en øget blodcirkulation i det behandlede område, og da det er blodet som er transportør af bl.a. helende næringsstoffer og borttransport af affaldsstoffer, er denne effekt meget virksom.

 

Pumpeeffekt

Ved det professionelle greb udvikles der i det beskadigede område, et overtryk foran grebet og et undertryk bagved.

Overtrykket medvirker til, at der sker en hurtigere restitution af beskadiget eller træt væv, idet affaldsstoffer hurtigere fjernes samtidig med, at overtrykket medfører hurtigere og øget tilførsel af friskt iltet og næringsrigt blod.

 

Øget vævsgennemtrængelighed (vævspermabilitet)

Ved den dybe specifikke massage opnås en lokal trykforøgelse, hvilket åbner porerne i cellevæggene.

Den øgede vævspermabilitet fremmer udskillelsen af affaldsstoffer bl.a. mælkesyre, og tilførslen af vigtige næringsstoffer og ilt. Dette er nødvendigt for, at normalisere stofskiftet i vævet og medvirke til en hurtigere restitution af skadet og træt væv.

 

Udstrækning:

Klassisk udstrækning strækker ikke alle muskelfibre. Derimod vil massagen givet af en professionel og kyndig behandler specifikt kunne udstrække de enkelte grupper af muskelfibre, og ikke mindst i områder med overbelastede strukturer som f.eks. myoser, bindevæv og sener. Desuden er massagen helt uafhængig af de enkelte leds bevægelighed og kan derfor medvirke til en effektiv udstrækning af muskler tilknyttet led med bevægeindskrænkning.

Massagens specifikke udstrækningseffekt er uovertruffen og kan derfor medvirke til at behandle mindre og næsten uopnåelige områder med spændt og belastet struktur effektivt.

 

Smidiggørelse af bindevæv

En effektiv dyb tværmassage kan nedbryde begyndende arvævsdannelse og adskille sammenklistrede strukturer forårsaget af proteinstoffer eller størknet blod.

Den dybe tværmassage nedsætter risikoen for at arvævsdannelse kan forhindre normal funktion i dele af musklen. Nedbrydning af de stoffer som sammenklistrer muskelfibre og bindevæv vil medvirke til en mere specifik og nuanceret funktion af musklen.

 

Kredsløbsstimulering

Massagen medfører en såvel mekanisk som biokemisk påvirkning af kredsløbet, hvor bl.a. det autonome nervesystem som kontrollerer kontraktionen i blodkarrenes glatte muskelvæv, stimuleres. Dette medfører bl.a. at arterioler og kapillærer åbnes, hvilket medfører en større blodgennemstrømning i den behandlede legemsdel.

Virkning: Ved svagt og overbelastet muskel- og bindevæv kan denne lokalt forøgede kredsløbscirkulation medvirke til en hurtigere restitution.

 

Smertelindring

Længere tids ensidig og/eller statisk muskelarbejde pga. smerter, dårlig fysisk holdning, dårlig teknik ved sportsudøvelse og lign. medfører bl.a., at de elastiske dele (bindevævet) i muskel- og senevæv trækker sig sammen og fortykkes. Dette kan på sigt medføre smerter både fra det bløde væv og selve skeletstrukturerne.

Massagens kredsløbsstimulation øger blodgennemstrømningen og forbedrer derved ilttilførslen til overspændte områder med ophobning af affaldsstoffer. Massagens mekaniske påvirkning stimulerer desuden mekanoreceptorer (sansenerver) i vævet, hvilket – via nervereflekser – fører til udskillelse af hormonstoffet endorfin (kroppens eget morfinstof)

Virkning:

Alene ilttilførslen til de overspændte og skadede væv nedsætter smerte radikalt. Desuden vil udskillelsen af endorfin hæmme hjernens evne til, at opfatte smerte. Dette fører til, at den generelle muskelspænding nedsættes så blodtilførslen med ilt og næring forbedres.

 

Hormonel virkning

Det er dokumenteret, at massage hæver niveauet af hormon- og signalstoffet oxytocin. Oxytocin giver afspænding og ro, afstresser, hæver stemningslejet, nedsætter mængden af kortisol, puls og blodtryk, og endda smertefølelsen daler. Hormoneffekten i blodet og den sundhedsfremmende virkning hos den, der får massage, fortsætter i en periode efter massagebehandlingen. Effekten af massage bliver tydeligere og holder sig længere efter en række behandlinger.

 

Inspirationen og kilden bag dele af teksten er desværre ukendt og fundet på nettet.

Lær Fysiurgisk massage eller efteruddan dig på Tengbjerg Massørskole www.tengbjerg.dk

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *