Massagepistol – Massørens nye redskab.
I disse tider er Massagepistolen den helt store trend, måske er den blevet det pga. Covid situationen i verden og de tilhørende ”holdeafstands vejledninger”. Måske er den blevet det fordi den kan bruges af både behandler og klient?
Maskinen funger som et udmærket redskab til selvmassage og er nem at massere forskellige muskelgrupper med og dermed pleje stive muskler. En massagepistol kan bruges til aktivering af muskler før træning, samt behandling af smerter. Derudover opleves ofte en hurtigere bedring og mere muskelafslapning efter træningen.
Mange massageterapeuter er også begyndt at bruge massagepistolen, særligt til klienter med muskulatur der føles som et muskelpanser. Det samme gælder for zoneterapeuter der nu er begyndt at bruge pistolen som indledende knusning af ”krystaller” i fodsvangen.
Massagepistolen masserer kroppen meget effektivt med pulserende bevægelser. De fysiologiske effekter er meget lig dem fra almindelige massagebehandlinger. Takket være de pulserende bevægelser i massagepistolen, kan man dog her nå dybere ned i muskelvævet.
Eksperter hævder at massagepistolen hjælper især med at restituere hurtigere og løsne op i ømme muskler. Dette sker ved at øge blodgennemstrømningen og mindske mælkesyren i musklerne, ved at ramme musklerne dybt på mindre punkter, ved hjælp af den høje hastighed på den pulserende bevægelse.
Med de fleste massagepistoler medfølger flere forskellige ”hoveder”, som kan udskiftes afhængig af hvor på kroppen man bruger den:
- Lille, rundt hoved til mindre muskelgrupper
- Stort hoved til større muskelgrupper
- Skruehoved til at ramme led
- Gaffelhoved til at bruge langs rygraden
- Fladt hoved til at anvende på hele kroppen
Massagepistolerne har som regel flere hastighedsniveauer, for at sikre det rigtige tryk, afhængig af hvor den skal anvendes og hvor øm man er i muskulaturen.
En massagepistol anvendes af flere og flere massageterapeuter som supplement til deres massagebehandlinger da klienterne giver udtryk for flere positive effekter på kroppen.
Eksperter udtaler at massagepistolen blandt andet har følgende effekter:
– Øger fleksibiliteten i leddene
– Forbedrer blodcirkulationen
– Mindsker mælkesyre
– Hurtigere restituering og mindre muskelømhed
– Aktiverer nervesystemet
– Kan reducere cellulitis
– Opbryder arvæv
Find inspiration til hvordan man kan bruge massagepistolen ved at se denne film:
Læs en amerikansk artikel om Massage Pistoler her.
Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.
Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.
Følg skolens Instagram og find mere inspiration.
Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.
Tilmeld dig DM i Massage her