Hvad er Lomi Lomi Massage (Hawaii-massage)?
Lomi Lomi massage stammer bl.a. fra Hawaii og var engang et led i en urgammel healingsterapi – form, som tidligere blev udøvet af kahunaerne. Tidligere blev lomi-lomi bl.a. anvendt til fx at forberede kroppen til justeringer, så i nogle tilfælde vil fx rygsøjlen falde på plads igen af sig selv.
Lomi Lomi betyder “at bryde op i mindre dele”. Det fysiske aspekt af massagen sigter imod at blødgøre muskelspændinger, opløse infiltrationer, skabe “flow” i kroppens kredsløb, stimulere nervesystemet og generelt set forøge kroppens velvære, ved at afslappe den totalt.
De forskellige teknikker og bevægelser veksler mellem at være intensive, dybdegående og lettere, mere blødgørende.
Denne massageform er mere end blot almindelig massage, da den også har et spirituelt aspekt med forskellige dybdegående teknikker. Bl.a. er arbejdet omkring rygsøjlen centralt, hvor man søger at vække den spirituelle energi og få den til at flyde frit igennem kroppen. Under hele massageforløbet vil der foregå healing via mana eller universel livskraft.
Lomi Lomi har desuden huna-filosofien som baggrund, det vil blandt andet sige at sjæl og krop opfattes som en enhed, hvilket også kommer til udtryk i massagen. Modtageren af massagen opfattes som en helhed af krop, sind og ånd, dvs. at de rent fysiske symptomer og blokeringer også har deres psykiske genpart.
Lomi Lomi massage er ikke særlig udbredt i Danmark. Et af de få steder man kan lære det er på Skolen for kropsbehandling i Lyngby ved København.
Dog har ser man flere og flere massører der i Danmark anvender Lomi Lomi massagegreb.
Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.
Følg skolens Instagram og find mere inspiration.