InspirationUddannelse

Gratis Lektion i Stolemassage

Den meste kendte stolemassage er en trykpunktmassage siddende på en stol – fra hovedet til hofter. Denne behandling løsner blokerede energier, og affaldsstoffer bliver borttransporteret og kroppen genvinder sin balance.

Massagemetoden er, ligesom akupunktur, en form af den oprindelige kinesiske Akupressur og japanske Shiatsu. Gennem kroppen går der energibaner (meridianer) ikke at forveksle med nervebaner; de er nemlig ikke håndgribelige. Når energien strømmer frit gennem vores meridianer, er vi sunde og i balance. Igennem stress og dårlige arbejdsstillinger opstår der blokader, som kan føre til fysiske problemer som stive og smertende muskler. 

Ved trykpunkts stolemassagemetoden udøver man trykpunkts massage igennem tøj, på hovedet, nakken, ryggen, hænderne og hofterne, og påvirker derved hele kroppen. Derfor kan de blokerede energier strømme frit igen, og affaldsstoffer bliver borttransporteret og kroppen genvinder sin energetiske balance.

Fordelene

Det er en umiddelbar fordel ved denne massage, at den let kan tilpasses og gives næsten overalt: hvor en massagestol kan stå, kan der masseres. Derfor benævnelsen “On-Site” (på stedet). 

Særligt i USA gives stolemassage i supermarkeder, på kontorer, i fitnesscentre, hos frisører, i skønhedssaloner og på messer. Kort sagt overalt, hvor mennesker har travlt og er presset eller hvor man vil gøre noget for ens krop. Men også i Europa har Stolemassage bredt sig meget og anvendes lige nu i mange virksomheder og institutter. 

En anden fordel er, at den er lettere tilgængelig end massagebriks, fordi klienten ikke behøver at smide tøjet, og ofte er det mere komfortabelt at sidde i stedet for at ligge ned. Oven i købet er det en fordelagtig massageform, fordi den varer kortere end en normal briksemassage. Der bruges heller ikke olie, så der er ikke nogen form for klisterfornemmelse efter behandlingen. Man kan med det samme arbejde igen. For fysiurgiske og for sportsmassører er stolemassage en udvidelse af deres kendskab og behandlingsteknikker, men det kan også være et godt sted at starte sin “massagekarriere”.

Massage fører mere med sig: Efter massørernes erfaringer med stolemassage prøver et stort antal af deres klienter, som begyndte med stolemassage, senere også klassisk briksemassage…

Historie

Siddende massage har eksisteret lige så længe som massage. Ældgamle kinesiske billeder viser “an-mo” udøvere, som masserer deres klienter på lave stole, lige før de tager bad. Den moderne periode for stolemassage opstod i begyndelsen af firserne, da nogle pionerer i USA eksperimenterede med massage på siddende klienter. 

I denne video kan du lære at give en trykpunkts stolemassage.

Næste Stolemassagekursus starter mandag den 15. januar 2024. Tilmelding og mere info her.

Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Følg skolens Instagram og find mere inspiration.

Følg Tengbjerg Sundhedsuddannelser på LinkedIn og find mere inspiration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *