Gratis lektion i Benmassage

Tengbjerg Massørskole har netop udviklet en ny Basis benmassage til skolens studerende. Først kan du blive inspireret ved at se disse to film, herefter kan du læse lidt om benenes anatomi og fysiologi og længere nede i artiklen se diverse udstrækninger af benenes muskler. God fornøjelse.

Ben, den del af underekstremiteten, der forbinder bækkenet med foden. Benet er sammensat af to segmenter: låret (femur) og underbenet (crus), i ledforbindelse gennem knæet. 

Benet og fodens anatomiske udformning hænger nøje sammen med udviklingen af menneskets oprette gang, der på grundlag af antropologiske studier kan føres 4-5 mio. år tilbage. 

Benet tjener dels som understøttelse for kroppen, der i opret stilling balancerer i ustabil ligevægt over hofteleddet, dels som et instrument for transport af legemet (lokomotion) under gang, løb, spring og svømning, og endelig som et redskab, der kan afsætte store impulsmomenter ved spark, og som kan udvikle stor kraft under løft. Benet og foden giver mennesket mulighed for at færdes i næsten ethvert terræn og i vandet, og mennesket har ved hjælp af enkle hjælpemidler som ski, skøjter, svømmefødder o.l. lært sig at øge benets lokomotoriske effektivitet. Endelig tjener benet som et virkningsfuldt kropssprogligt udtryksmiddel såvel i dagligdagen som i kunstneriske udfoldelser, fx ballet.

Muskulatur og bevægelser

Ledhovedet på lårbenet (os femoris) indgår i hoften i en meget stærk og stabil kugleledforbindelse med hoftebenets ledskål. Ledhovedet bæres af lårbenshalsen (collum femoris), der hos den voksne danner en vinkel på 130° med lårbensskaftet (ca. 150° ved fødslen; 120° hos oldingen). Kraftige muskler med udspring fra bækkenet, fx sædemusklerne, hæfter på et knudeformet fremspring (trochanter major) opadtil på lårbensskaftet, og disse muskler får gennem lårbenshalsen en effektiv momentarm i forhold til hofteleddet. Lårbenets nedre ende bærer to ledhoveder (kondyler), der nedadtil indgår i hængselledforbindelse med skinnebenet (tibia) og fortil i en glideledforbindelse med knæskallen (patella). 

Det spinkle lægben (fibula) ligger parallelt med og stramt bundet til skinnebenet, således at fodledsgaflen, der dannes af de to knogler, bliver et stramt fjedrende, stabilt element i hængselledforbindelsen med foden (ankelleddet). Bevægelserne i hofteleddet frembringes af muskler, der spænder sig fra bækkenet og lændehvirvelsøjlen til lårbenet (etledsmuskler) eller til underbenets knogler (toledsmuskler). På lårets forside ligger legemets største muskel, den firhovede knæstrækker (quadriceps femoris), der via knæskallen og den sene, der forbinder knæskallen med skinnebenet, udfører knæets strækkebevægelse. Musklens ene “hoved” (rectus femoris) er tillige bøjemuskel for hofteleddet og er således særlig virksom under et spark, hvor hofteleddet bøjes under samtidig strækning af knæet. På lårets forside ligger endvidere den lange båndformede toledsmuskel, sartorius, der fremkalder bøjning, udadføring og udadrotation i hofteleddet under samtidig bøjning i knæleddet, en bevægelse, der bl.a. udføres, når benet føres fremad under brystsvømning. 

På lårets inderside ligger en gruppe på fire muskler (adductorerne), der har deres hovedvirkning som indadførere i hofteleddet. På lårets bagside ligger hasemusklerne, der virker på hofteleddet som strækkemuskler (extensorer) og på knæleddet som bøjemuskler (flexorer). Disse muskler har bl.a. den vigtige opgave at bremse underbenets fremsving under løb, og de rammes i denne funktion særligt hyppigt af “fibersprængninger”.

Muskulaturen på underbenet er opdelt i tre veldefinerede “loger”, begrænset af stramme bindevævsskillevægge og af et stærkt bindevævsblad (fascia cruris), der omslutter underbensmusklerne som en strømpe. I den forreste loge langs skinnebenets yderside ligger tre muskler; to virker som strækkemuskler for tæerne, den tredje, tibialis anterior, varetager den vigtige funktion at holde igen ved fodens anslag mod underlaget under gang og løb. Musklen kan i denne “støddæmperfunktion” overanstrenges, fx ved intens løbetræning, og fremkalde en smertefuld hævelse af den forreste muskelloge. Dybt i underbenets bageste muskelloge ligger tæernes kraftfulde bøjemuskler, der udøver deres virkning gennem lange sener, indlejrede i seneskeder. Overfladisk i logen ligger den kraftige trehovedede lægmuskel, triceps surae, som gennem akillessenen hæfter bagtil på hælbenet, der tjener som musklens momentarm i forhold til ankelleddet ved fodens afsæt under gang, løb og spring. To af musklens hoveder (gastrocnemius) er tilhæftet lårbenet og kan i visse situationer tjene som bøjemuskel for knæet; det tredje hoved (soleus) er en meget udholdende muskel, der som den eneste af benets muskler er i permanent arbejde i stående stilling. Den tredje loge ligger langs lægbenets yderside og indeholder to muskler (peroneermusklerne), hvis virkning er at hæve fodens ydre rand.

Læs mere her: Tranum-Jensen, Jørgen: ben i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 8. februar 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/ben

Test dig selv med en udstrækningsquiz her.

Test evt. også dig selv med denne QUIZ I BEVÆGELSE

Husk at ”Like” og dele for at inspirere andre eller måske gøre dine klienter opmærksomme på, hvad en massageterapeut er.

Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Følg skolens Instagram og find mere inspiration.

Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.

Tilmeld dig DM i Massage her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.