Rudie Agersnap – En pioner for Massage og Fysioterapi i Danmark
- Skrevet af Jeppe Tengbjerg (Skoleleder og Underviser)
I september 1940, midt i de mørke dage under Anden Verdenskrig, var Danmark besat af Tyskland, og Rudie Agersnap blev valgt som formand for Dansk Massørforening. Rationering og restriktioner skabte store udfordringer for faget, især da de nødvendige materialer til massørernes arbejde blev svære at skaffe.
Et vigtigt produkt var palmine – renset og bleget kokosfedt – som blev anvendt til massage. Men palmine blev hurtigt en mangelvare, og foreningen måtte henvende sig til Handelsministeriet for at forsøge at skaffe nye forsyninger. Desværre uden held, da der slet ikke fandtes lagre i Danmark.
Hvor hendes forgænger havde haft en stille ledelsesstil og afholdt hyggelige møder hjemme, stod Rudie Agersnap for en mere markant linje. Hun opsøgte personligt den konservative handelsminister Halfdan Hendriksen for at sikre, at der kom kokosolie på apotekerne til et helt års forbrug. Handelsministeriet lovede derefter at levere de ni tons olie, som de ca. 600 privatpraktiserende massører havde brug for. Opildnet af succesen kom også cykeldæk, cykelslanger og gummi til ventiler på ønskelisten.
Løn- og ansættelsesvilkår for massørerne var ligeledes på formandens dagsorden. Hun indgik landsdækkende overenskomster med både Sygehusforeningen og Centralforeningen af Sygehuse i 1941 og 1942. Samtidig fremsatte foreningen forslag til Sundhedsstyrelsen om statsregistrering – i stedet for autorisation under lægerne – samt en ændring af uddannelsen, så den blev forlænget fra to år til også at omfatte tre måneders obligatorisk sygehuspraktik.
Selvom der generelt var opbakning til Agersnaps planer, frygtede mange medlemmer at miste lægernes velvilje. En urafstemning blandt medlemmerne blev fatal: flertallet stemte nej, og Rudie Agersnap valgte derfor at træde tilbage i oktober 1944.
Da krigen sluttede i 1945, og de tyske tropper forlod Danmark, åbnede grænserne igen, og rejser blev mulige. Udenlandske massører og fysioterapeuter kom til Danmark, mens danske massører søgte inspiration i udlandet – især i England, men også i USA, Schweiz, Frankrig og Holland. Erfaringerne fra USA og England med behandling af sårede soldater gav nye behandlingsmetoder, og under polioepidemien var det i høj grad massører, i samarbejde med læger, som behandlede børnene. Dette gav danske massører en ny og langt mere selvstændig rolle end den passive hjælperrolle, som Lægeforeningen hidtil havde ønsket at fastholde.
I september 1946 blev Rudie Agersnap redaktør af Dansk Massørforenings tidsskrift. Gennem sine indtryk fra udlandet begyndte hun at stille spørgsmålstegn ved, om danske massører kunne leve op til de internationale standarder. Hun mente, at massørerne manglede selvstændighed og tilstrækkelig faglig viden. For første gang blev den danske uddannelse sammenlignet med andre landes. Ifølge Agersnap var hovedproblemet, at uddannelsen i Danmark i alt for høj grad var en skoleuddannelse. Massørerne skulle lære at læse videnskabelige artikler og arbejde selvstændigt.
Agersnap lagde dermed kursen for en ny udvikling i faget. Dette blev også hendes rettesnor, da hun i 1953 for anden gang blev valgt som formand for foreningen. Kort forinden havde foreningen ændret navn til Danske Fysioterapeuter – som den første fagforening i Europa til at bruge titlen. På det tidspunkt skrev Agersnap:
”Titlen Massør kunne være god nok for 25 år siden, men vi må efterhånden forstå, at det vi arbejder med, er fysioterapi – og derfor er vi fysioterapeuter, også selvom både vi selv og vores patienter i de første år vil synes, det lyder fremmed.”
Agersnap havde et stærkt internationalt udsyn og blev medlem af den første bestyrelse i den nystiftede World Confederation of Physical Therapy (WCPT). Her blev hun senere formand fra 1959 til 1967. Danske Fysioterapeuter var i 1963 værter for WCPT’s verdenskongres, hvilket bidrog til at sætte Danmark på verdenskortet inden for fysioterapi.
I 1968 lykkedes det endelig Agersnap at få fysioterapeuterne statsautoriseret – en mærkesag, hun havde kæmpet for i årtier. Hun fortsatte som formand for Danske Fysioterapeuter frem til 1971.
Kilde: Danske Fysioterapeuter (2018)
Hjælp Tengbjerg Sundhedsuddannelser med at vokse. Gennem vores mange gratis Quizzer, Artikler og Podcasts forsøger vi at hjælpe alle behandlere med at blive dygtigere. Giv os meget gerne en god anmeldes på Trustpilot og Google. På forhånd tak. Tryk på logoerne for at komme i gang.
Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.
Følg skolens Facebook side og Instagram og find mere inspiration.
Tengbjerg Sundhedsuddannelser er også på LinkedIn
Kunne du lide artiklen eller synes den manglede noget? Så skriv en kommentar herunder og del gerne artiklen med andre.