Diverse Massagegreb

Nedenstående er de klassiske massagegreb i Fysirugisk massage (Swedish massage).

 

Effleurage

Effleurage er en blid strygende bevægelse, hvor man bruger hele hånden, for derved at dække et så stort område som muligt. Strøgene sker i et roligt og kontrolleret tempo. Herved når blodkarrene at fylde sig igen. Trykket øges gradvist, inden anvendelse af dybere greb, da effleurage er den første teknik, der anvendes i en behandling.

 

Friktion

Ved friktion anvender man, en mindre del af hånden, for at koncentrere trykket f.eks. tommelfingerbalden, fingrenes balder eller lille fingersiden på knytnæven. Ved langsgående strøg er trykket hårdt og strøgene er korte med overlapning. Strøgene skal foregå i muskelfibrenes retning, hvilket kræver et godt kendskab til muskelanatomien. Man skal behandle hver muskel igennem hver for sig. Del derfor store muskler op i flere sektioner. Det er således ikke kun muskelbugen som behandles, men også senerne plus tilhæftningerne. For at få den størst mulige effekt, bør man bruge et så stort tryk som patienten kan klare, dog uden musklen spænder. Teknikken er ikke smertefri, så masser derfor varsomt og langsomt.

Tværgående strøg er mest en diagnostisk teknik, men bruges også til at skille muskelfibrene fra hinanden. Spændte områder i muskulaturen vil blive bemærket ved denne teknik.

 

Petrissage

Ved petrissage griber/løfter begge hænder musklen eller muskelgruppen og ælter/klemmer langs musklen. Petrissage bruges ikke så tit til spændte muskler, fordi den er generende, hvis musklen ikke er tilstrækkelig smidig.

Man kan også vride muskulaturen, og derved skubbe hver sin retning på tværs af musklen. Denne teknik er den bedste, hvis man ønsker at få fat i dybereliggende væv.

 

Tapotement

Tapotement er en teknik, hvor man bruger begge hænder skiftevis, rytmisk og meget hurtigt. Der kan anvendes flere variationer f.eks. hakning, klapning eller slag. Teknikkerne er ikke afslappende, men virker derimod stimulerende på muskulaturen og nervesystemet. De trækker desuden blodet op til ”overfladen”. Teknikken må ikke anvendes på skadet muskler! Dette ”massagegreb” er godt at bruge på folk, der umiddelbart skal ud og præstere i kampe/konkurrencer!

 

Vibration

Ved vibration griber man om muskel og ryster den løst. Denne teknik er nyttig ind imellem omgange med dybe teknikker. Vibrationen er også til at afslutte massage, da den efterlader en god fornemmelse af afslapning. Her skal man dog altid huske at fiksere leddene imens.

Man kan også lave et vibrerende tryk på musklen med hånden eller en finger, alt efter hvilket område, der skal behandles. Denne teknik anvendes til stimulans af trigger/akupunkturpunkter, der derved giver refleksmæssigt svar.

 

Punktfriktion (dybe tryk)

Punktfriktion udføres med de samme fingre som ved dyb tværmassage. Ømme punkter, som i de fleste tilfælde kan findes ved dybe strøg, er som regel behandlingsmodtagelige for dybt tryk. De er lokaliseret til hud, arvæv, fascier, muskler, sener ligamenter, ledkapsler og periost. Når man har fundet et punkt, lægges der tryk på det, langsomt stigende til den maksimale smertetolerance. Trykket bibeholdes indtil der er en tydelig smertereduktion (dette vil variere, da denne grænse er individuel)og trykket slippes derefter langsomt.

Når det drejer sig om muskulatur, finder man ofte ømheden ved enderne af musklen. Ved at irritere disse ømme punkter med dybe tryk, fremkalder man en refleksmæssig lokal afslapning, via centralnervesystemet. Denne teknik kaldes Neura Muskulær Teknik (NMT). Disse dybe tryk skal kunne holdes i få sekunder, da de fremkalder en meget skarp smerte, der er uudholdelig igennem længere tid.

 

Dyb tværmassage

Ved dyb tvær massage anvender man som regel balderne af tommelfingeren, eller langfingeren lægges oven på pegefingeren, således at der kan opnås stor trykkraft. Dyb tvær massage anvender man kun på meget lokaliserede punkter, og trykker dybt ned i vævet, inden for tolerancegrænsen for smerte. Når man har opnået trykket, laver man en langsom bevægelse på tværs af muskelfibrene eller cirkulært. Denne bevægelse vil medføre en del smerte, og det er derfor vigtigt at forberede patienten herpå.

Under den dybe tværmassage vil patienten pga. smerten ofte spænde imod, hvilket kun vil forvolde yderligere smerte. På baggrund at dette er det yderst vigtigt at sørge for, at patienten slapper fuldstændigt af. Tværmassage kan bruges rundt om et led, til at nedbryde enhver form for fibrose (afsætning af fibrøst arvæv i skadede ligamenter) og stimulationen. Forstrækninger og arvæv opstår oftest i den muskelteniøse overgang, da vævet her er mere kompakt, og der er mindre bevægelse mellem fibrene indbyrdes. Efter forstuvninger repareres beskadigede ligamenter med ny dannet fibriøst væv. Det kan være hårdt, uelastisk og mindre smidigt, især hvis leddet har været immobiliseret. Ved at bruge dyb tværmassage kan dette forebygges, og opbygningen af mere elastisk bindevæv fremmes. Endvidere stimuleres den lokale blodforsyning til sådanne problemsteder og fremmer helingsprocesserne.

 

Husk at ”Like” og dele for at inspirere andre eller måske gøre dine klienter opmærksomme på, hvad en massageterapeut er.

Læs om vores uddannelser til Massør og Sportsmassør

Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Følg skoleleder Jeppe Tengbjerg på Instagram og find mere inspiration

Følg skoleleder Jeppe Tengbjerg på  Twitter og find mere inspiration

Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.

Tilmeld dig DM i Massage her.

Prøv evt. en af skolens mange quizzer her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *